Kære skolekredsmedlemmer!

Så er der igen nyt her fra Tølløse Privat- og Efterskole.

Info vedrørende ny samlingssal
Byggeriet har nu stået stille i snart 5 år og skabt megen usikkerhed. Dels på grund af stoppet i sig selv, dels på grund af den voldgift, rettet mod skolen, som fulgte i kølvandet på de projekterings- og udførelsesfejl, der var anledning til byggestoppet.

Nyt er det nu, at den tilknyttede voldgiftssag er afsluttet med et forlig.

Dermed er skolen nu uden ydre pres i sine beslutninger vedrørende byggeriets fremtid.

Samtidig må det konstateres, at økonomien her og nu er tilstrækkelig til en god og solid fortsættelse og udvikling af skolens daglige arbejde, men ikke til større investeringer.

Derfor har bestyrelsen på sit møde 24. oktober besluttet at lade det byggede stå nogenlunde som nu i endnu et par år, inden der træffes mere vidtgående beslutninger vedr. bygningens fremtid.

Der er endnu nogle få bagudrettede hængepartier tilbage, som skal afsluttes, og derfor vil den ordinære generalforsamling til april være en oplagt anledning til både at samle op og – så langt det er muligt – pege fremad, når det kommer til skolens bygninger, inkl. samlingssalen.

God rejseuge
Heldigvis levede rejseugen op til forventningerne, med mange gode oplevelser i både ind- og udland – også selvom det danske vejr viste sig fra den mere fugtige side.

Teaterkoncert mm.
Vi har ikke glemt teaterkoncerten. Vi ved nu, at forestillingen bliver den 21. november kl. 16, og så snart der er et link klar til tilmelding, vil I få endnu en hilsen fra os, så I får mulighed for at deltage. Og glem endelig ikke julemarkedet søndag 1. december kl. 12-15.

 

Mvh
Henrik Kristiansen


Følg med på de sociale medier

Du kan følge med i skolens dagligdag her: 

Facebook

Instagram