9. klasse dykker ned i projektopgaven: En uge med fordybelse og præsentationer
Januar måned betyder projektuge for 9. klasserne på Tølløse Privatskole, og i år var ingen undtagelse. I uge 5 arbejdede eleverne målrettet med deres projektopgave, hvor de i grupper skulle undersøge forskellige emner under det overordnede tema ”Skilleveje”. Efter en uge fyldt med research, analyse og produktion af materialer, fremlagde de fredag deres arbejde foran klassen.
En struktureret arbejdsproces
For at sikre gode arbejdsprocesser havde eleverne faste vejledningsmøder med deres lærere. Her fik de feedback og vejledning til at justere og forbedre deres projekter samtidig med, at de kunne få svar på eventuelle spørgsmål. Ud over de planlagte møder stod lærerne også til rådighed i løbet af ugen, hvis grupperne stødte på udfordringer eller havde brug for ekstra input. Det gav en fleksibilitet, så eleverne kunne tage ansvar for deres egen læring, men stadig have mulighed for at få hjælp, hvis det blev nødvendigt.
Fordybelse i spændende og aktuelle emner
Projektugen handlede ikke kun om at skrive en opgave – eleverne skulle fordybe sig i deres emner, analysere problemstillinger og skabe et produkt, der kunne formidle deres viden på en kreativ måde. Årets emner spændte bredt og var både aktuelle og tankevækkende. Blandt de mange spændende projekter kunne man finde undersøgelser om:
- Eftervirkningerne af corona-tiden hos børn og unge – hvordan har pandemien påvirket trivsel og indlæring?
- Grønland – USA’s 51. stat? – en politisk analyse af Grønlands strategiske betydning.
- Fast Fashion – en kritisk gennemgang af modeindustriens påvirkning på miljøet.
- Droner i krigsførelse – hvordan har moderne teknologi ændret måden, krige føres på?
- Ukraine og Europas hjælp i krigen mod Rusland – en vurdering af Vestens rolle i konflikten.
- Atombomben som trusselsmiddel – hvordan har atomvåben påvirket verdens politik?
- A- og B-hold i Danmark – en samfundsøkonomisk analyse af ulighed i Danmark.
Disse emner blev undersøgt gennem research, interviews, analyser og kreative produktioner, og arbejdet med projektopgaven gav eleverne mulighed for at kombinere viden fra flere fag og anvende den i praksis.
Fra idé til færdigt produkt
En vigtig del af projektugen var, at eleverne ikke kun arbejdede med teori, men også skulle formidle deres viden på en kreativ måde. Derfor udviklede de forskellige produkter, som understøttede deres fremlæggelser. Der blev produceret explainer-videoer, podcasts, landkort, kortfilm og endda en model af en drone. Nogle grupper lavede forsøg, for eksempel med en hydrogenbombe, for at illustrere deres pointe på en mere håndgribelig måde.
Eleverne arbejdede både på skolen og hjemme, og det var tydeligt, at mange havde lagt stor energi i deres præsentationer. Der blev tænkt over formidlingen, og produkterne gjorde fremlæggelserne både levende og engagerende.
Fremlæggelser og videndeling
Fredag var dagen, hvor alt det hårde arbejde skulle vises frem. Alle grupper fremlagde for deres klasse, så der blev mulighed for at dele viden og erfaringer på tværs af grupperne. Under præsentationerne blev produkterne vist frem og forklaret, og det gjorde mange af fremlæggelserne både mere dynamiske visuelt fængende.
At stå foran klassen og præsentere et emne kan være en udfordring, men det var tydeligt, at eleverne havde forberedt sig godt. De gennemgik problemstillinger, metoder og resultater, mens de samtidig besvarede spørgsmål og argumenterede for deres konklusioner. Klasserne fik dermed ikke kun indsigt i ét emne, men en bred vifte af perspektiver på temaet ”Skilleveje”.
En uge med engagement og faglig fordybelse
Projektugen på Tølløse Privatskole blev altså endnu en gang en uge fyldt med engagement og samarbejde, så eleverne fik mulighed for at arbejde på en anderledes måder og oplevede, hvordan de kunne gå i dybden med komplekse problemstillinger.
Arbejdsformen med vejledning, selvstændigt arbejde og kreative formidlingsformer gav plads til både faglig fordybelse og nytænkning. Og når eleverne fik mulighed for at præsentere deres arbejde for hinanden, skabte det samtidig en fælles forståelse af, hvordan viden kan deles og formidles på forskellige måder.
