Køkken og rengøring
Vi har meget dygtige køkkenmedarbejdere og rengøringsassistenter på skolen.
Alle elever skal imidlertid også selv deltage i både køkken - og rengøringsarbejde. Alle elever kan regne med ca. en uges køkkentjans, hvor man er med i køkkenet fra morgen til aften. Det betyder, at der næsten hver dag er tre elever som hjælper køkkenpersonalet med tilberedning af morgen-, middag og aftensmad.
Oprydning og rengøring af eget værelse
Hver elev skal selvfølgelig holde sit eget værelse rent (mor er jo ikke med på efterskole) og deltage i oprydning og rengøring af de lokaler, som den enkelte elev færdes meget i (gange, trapper, baderum og toiletter).
Det mener vi:
Vi mener, at det er afgørende for elevernes trivsel at skolen er ryddelig, ren og velholdt. Det er et fælles ansvar.