Morgen
Dagen starter tidligt! Kl. 6.45 er alle elever klar til et friskt morgenløb. Der er morgenmad og lille oprydning på værelserne.
Skole
Skoledelen minder lidt om den, du kender fra din tidligere skolegang. Der er timer, morgensang, boglige fag og kreative fag. Forskellen er, at skoledagen er afbrudt af pauser og at den godt nogle dage kan strække sig til ud på eftermiddagen. Eftermiddagstimerne vil som regel være de mere kreative og musiske fag, valgfag og værkstedsfag.
Aften
Kl. 17.35 er der aftensmad efterfulgt af stilletid / lektiecafe, fritid og værkstedstid. Mange gange er der fælles aktiviteter både eftermiddag og aften.
God nat
Kl. 22.00 starter forberedelserne til at gå i seng. Kl. 22.45 er det god nat - for der er kun 8 timer til næste dags aktiviteter.